Nadia Siesbye Suhr
Nadia Siesbye Suhr er 26 år gammel og har redet hele sit liv. Hun er i dag professionel springrytter, og driver sammen med sin mor Nicole Siesbye Suhr, Luxury Horses hvor de uddanner, træner og sælger dressur & springheste. Som pony og som juniorrytter har Nadia placeringer til DM og deltaget til NM, herudover har hun redet flere 145 cm klasser. Senest har hun valgt at koncentrere sig om uddannelsen af ungheste og har deltaget i championatsfinalerne og ved UVM 3 gange.
Der har altid været interesse for ridning i Nadias familie. Hendes oldemor, Lis Hartel, var den første kvinde der deltog på lige fod mod mænd i dressur til OL. Hun vandt sølvmedalje to gange til OL, hvilket i sig selv er en kæmpe præstation, men hvad der gjorde hende til noget helt særligt var, at hun red med sygdommen polio. Hun gav interessen videre til Nadias mormor og mor som også begge har redet dressur og spring på højt niveau. Nadias morfar Per Siesbye har stadigvæk rekorden i flest vindende Danmarksmesterskaber, hele 6 blev det til. Nadias far, berider Torben Suhr, har også flere sejre til DM i springning, og arbejder i dag som berider i Belgien. Alle har de været stor inspiration for Nadia og været med til at uddanne hende.
Priser
- Dressurhold. Kr. 300,- pr. gang pr. rytter.
- Ene-undervisning dressur (½ time). Kr. 440,- pr. gang.
- Stævnehjælp. Samme som Sigurd
Der faktureres for antal undervisningsdage pr. måned. Der er en måneds opsigelse ved al undervisning på faste tider og betaling sker en måned forud. Aflyses undervisningen af Nadia grundet ferie eller sygdom, faktureres der ikke for den pågældende undervisningsdag – den fratrækkes ved næste måneds faktura. Alle priser er inklusiv moms.