Image Alt

maj 2023

Kontingentet for Egene Rideklub har været uændret de sidste 8 år og på grund af de stigende udgifter til at drive en rideklub, så er vi desværre nødt til at hæve kontingentet. På den ordinære generalforsamling den 27. marts 2023 blev det derfor vedstemt, at vi hæver det årlige kontingent fra kr. 500 til kr. 600 pr. år med tilbagevirkende kraft for hele 2023. De ekstra kr. 100 opkræves pr. 1. maj 2023. På forhånd tak for jeres store opbakning og forståelse.

De bedste hilsner 

Bestyrelsen/ Carsten Fensholt 

I forbindelse med Covid 19 nedlukningen i april 2020, havde vi nået at opkræve undervisningsgebyr for april måned, inden vi blev tvangslukket 9. april 2020. Da rideklubben stadigvæk havde de samme udgifter, bl.a. til driften af vores rideskoleponyer, besluttede bestyrelsen på daværende tidspunkt ikke at refundere undervisningsgebyret i første omgang, for fortsat at kunne finansiere driften uden indtægter. Vi opkrævede efterfølgende ikke undervisningsgebyr for maj og juni 2020, hvor vi også var tvangslukket.

Det lykkedes dog bestyrelsen at få del i de offentlige Covid 19 tilskud, hvor vi ansøgte om dækning at “faste omkostninger,” som kompenserede os for en pæn del af de tabte indtægter. Det samme skete under anden nedlukning i december til februar 2020-2021, hvor vi heller ikke opkrævede undervisningsgebyr og heller ikke fik fuld offentlig dækning for de tabte indtægter.

Vi besluttede derfor på den seneste generalforsamling den 27. marts 2023, at anbefale, at undervisnings-gebyret for april 2020 doneres til rideklubben til dækning af differencen mellem de offentlige covid 19 tilskud og vores tabte indtægter plus de ekstra høje omkostninger pga. inflationen. Det er i alt cirka kr. 500 pr. medlem og totalt cirka 89.000 kroner.

Hvis man ikke ønsker at donere de ca. 500 kroner, som man har betalt i april 2020, kan man henvende sig til vores kasserer på mailen: kasserer@egene.dk og bede om at få beløbet refunderet. Anmodning skal indsendes senest 15. maj 2023.

 Der må ikke være tvivl om at økonomien på Egene Rideklub lider under tidens inflation med stigende priser på foder og stort set alle andre indkøb. Bestyrelsen vil derfor med stor taknemlighed tage imod samtlige donationer som vil falde på et tørt sted. På forhånd stor tak.

 Bedste Hilsner

Egene Rideklub
v/ Carsten Fensholt 

NEWS FRA EGENE