Rideskolen
Rideskolen tilbyder undervisning til nybegyndere, let-øvede og til rutinerede ryttere i både dressur og springning. Vi tilbyder endvidere strigle- og opsadlingskurser samt ryttermærker.
Vores mål med rideklubben er, at tilbyde professionel undervisning til alle i et smukt og atmosfærefyldt område. Vi lægger stor vægt på socialt samvær og godt kammeratskab for alle vores ryttere – p.t. i alderen fra 4 til 20 år – i et sikkert og udviklende undervisningsmiljø.
Åbningstid på rideskolen er 30 minutter før første undervisning og 30 minutter efter sidste undervisning. Det er ikke tilladt at opholde sig i rideskolestalden og ved foldene udenfor dette tidspunkt.
Mødetid
Mødetid er mindst 20 minutter før ridetimen begynder, da alle ryttere selv skal sadle op. Af sikkerhedsmæssige årsager skal forældre til nybegyndere være til stede både før, under og efter ridetimen. Underviseren har oftest hold i forlængelse af hinanden, og kan derfor ikke både følge de nye ryttere i stalden og samtidig være hos de andre ryttere på banen eller i ridehuset.
Påklædning
Ridehjelm og sikkerhedsvest er påkrævet ved al ridning. Fodtøj skal have skridsikre såler og en hæl på 1½-2 cm. På Egene er det et krav, at man altid bærer ridehjelm når man færdes i rideskolestalden. Vi har ridehjelme og sikkerhedsveste, som kan lånes på stedet.
Løsdriftsstald
For at tilgodese hestenes trivsel går vores heste på fold det meste af dagen og er kun inde i forbindelse med undervisningen. Før første undervisningstime tages hestene ind og fordres og børnene kan derefter strigle og nusse om dem.
Rideskolens kontaktperson er Martine Sandberg, rideskolen@egene.dk
Undervisningen
Undervisningen foregår som holdundervisning. Vi vægter både sikkerhed og kvalitet i undervisningen højt og har derfor et max-antal deltagere pr. hold. Hvis man som voksen ikke har mulighed for at være til stede og hjælpe, når ens barn skal ride, kan vi være behjælpelige med at finde vi en løsning – kontakt Martine herom. Der kan aftales privatundervisning på rideskolehest ved henvendelse til Martine.
Trækhold
For de mindste og nybegyndere har vi trækhold. På disse hold lærer børnene de grundlæggende ridefærdigheder, samt at blive trygge ved ponyerne. Bemærk der skal være en voksen tilstede på denne type hold og det forventes at forældre eller større søskende deltager og kan trække. På trækhold undervises enten 30 eller 45 minutter.
Begyndere
På begynderholdene lærer rytterne at beherske hestens tre gangarter, samt selv at styre deres hest/pony. Der undervises i 45 minutter.
Let øvede
På de let øvede hold bygges der videre på de grundlæggende ridefærdigheder. Rytterne begynder så småt at udføre individuelle øvelser. Der undervises i 45 minutter.
Øvede
På de øvede hold er det rytterne selv, der sætter agendaen. Her er tale om undervisning på et lidt højere niveau, hvor der blandt andet rides på begge volter samtidig, hvorfor det kræves at rytteren har overblik før de kommer på disse hold. Der undervises i 45 minutter.
Springhold
Der er springhold for både begyndere og øvede. Der er også muligt at få undervisning på egen pony på disse hold. Springholdene ligger om tirsdagen. Der undervises i 45 minutter.
På alle hold er opvarmning samt afskridtning en del af undervisningstiden.
Ridehuset er lukket lørdag og søndag på trækholdene. På de øvrige hold må der være op til to privatryttere i ridehuset samtidig med rideskolen. Kravet er, at privatrytterne følger instruktørens anvisninger og ikke generer rideskoleundervisningen.
Holdoversigt
Mandag | Tirsdag | Onsdag | Torsdag | Fredag | Lørdag | Søndag |
---|---|---|---|---|---|---|
Kl. 15:00 Mor & barn | Kl. 15:15 - 16:00 Spring/begynder | Kl. 15:00 Begynder | Kl. 15:00 Begynder | Kl. 15:00 Begynder/Let øvede | Kl. 10:00 - 10:45 Let øvede | Kl. 10:00 - 10:45 Parthold |
Kl. 15:45 Let øvede | Kl. 16:00 - 17:00 Spring/øvede | Kl. 15:45 Let øvede | Kl. 15:45 Dressur | Kl. 15:45 Let øvede | Kl. 10:45 - 11:30 Trækhold/begynderhold | Kl. 11:00 - 11:45 Trækhold/begynderhold |
Kl. 16:30 Øvede | Kl. 16:30 Øvede | Kl. 16:30 Cavaletti | Kl. 16:30 Øvede | Kl. 11:30 - 12:15 Trækhold/begynderhold | Kl. 11:45 - 12:30 Trækhold/begynderhold | |
Kl. 17:15 Begynder/Let øvede | Kl. 17:15 Let øvede | Kl. 17:15 Dressur | Kl. 17:15 Let øvede | Kl. 12:15 - 12:45 Trækhold/begynderhold | ||
Kl. 12:45 - 13:30 Let øvede |
Mandag | Tirsdag | Onsdag | Torsdag |
---|---|---|---|
Kl. 15:00 Mor & barn | Kl. 15:15 - 16:00 Spring/begynder | Kl. 15:00 Begynder | Kl. 15:00 Begynder |
Kl. 15:45 Let øvede | Kl. 16:00 - 17:00 Spring/øvede | Kl. 15:45 Let øvede | Kl. 15:45 Dressur |
Kl. 16:30 Øvede | Kl. 16:30 Øvede | Kl. 16:30 Cavaletti | |
Kl. 17:15 Begynder/Let øvede | Kl. 17:15 Let øvede | Kl. 17:15 Dressur | |
Fredag | Lørdag | Søndag |
---|---|---|
Kl. 15:00 Begynder/Let øvede | Kl. 10:00 - 10:45 Let øvede | Kl. 10:00 - 10:45 Parthold |
Kl. 15:45 Let øvede | Kl. 10:45 - 11:30 Trækhold/begynderhold | Kl. 11:00 - 11:45 Trækhold/begynderhold |
Kl. 16:30 Øvede | Kl. 11:30 - 12:15 Trækhold/begynderhold | Kl. 11:45 - 12:30 Trækhold/begynderhold |
Kl. 17:15 Let øvede | Kl. 12:15 - 12:45 Trækhold/begynderhold | |
Kl. 13:00 - Trækhold |
Priser
Priser gældende pr. 1. januar 2024:
- Trækhold, 30 min.: Kr. 575,- pr. måned
- Mor & barn: Kr. 650,- ,- pr. måned
- Begynder, let-øvede og øvede: Kr. 650,- pr. måned
- Bom og cavalletis hold: Kr. 650,- pr. måned
- Springhold: Kr. 6705,- pr. måned
- Parthold: Søndag Kr. 750,- pr. måned
Man betaler det samme beløb hver måned, også når der er lukkedage og ferielukket, da det kompenseres for i de måneder hvor der er ekstra kalenderdage/undervisningsdage. Juli er lukket og uden betaling.
Indmelding og betaling for undervisning
For at kunne ride på rideskolen på Egene skal man være medlem af rideklubben, så efter man har haft sin første prøvetime/ridetime, skal der være betalt kontingent til rideklubben. Det koster 500 kr. årligt januar til december. Hvis man melder sig ind efter sommerferien, bliver kontingentet reduceret til 250 kr for den resterende periode. Kontingent opkræves efterfølgende hvert år i januar måned.
Indmelding sker online på hjemmesiden her kontingent
Når man melder sig ind og betaler online med Dankort, vil man hver måned fremover automatisk blive trukket på sit Dankort for den undervisning man er tilmeldt. Betalingen sker forud og finder typisk sted den 3. eller 4. i måneden.
Opdatering af Dankortoplysninger
Hvis dine Dankortoplysninger skal opdateres, kan det gøres her under menupunktet ‘Opdater kortoplysninger’.
Udmelding og opsigelse af hold
Udmelding af rideskolen skal ske skriftligt til kasserer@egene.dk
Det samme gælder opsigelse af enkelte hold, hvis eleven er tilmeldt flere hold.
Du kan opsige et hold eller melde dig ud af rideskolen med 30 dages varsel, som regnes fra den 1. i den kommende måned (dvs. løbende måned + 30 dage).
Undervisere
Martine Sandberg
Martine Sandberg er tidligere international springrytter. Uddannet sportsterapeut og hestemassør og har en bachelor i hestens anatomi. Martine har arbejdet med heste hele sit liv – i de sidste 20 år professionelt, hvor hun bl.a. har redet og passet heste i Tyskland.
Martine underviser også privatryttere. Martine er desuden mor til Carla og Leonora, som begge er aktive konkurrencerytter og Martine er selv stadig aktiv konkurrencerytter.
Martine underviser mandag, tirsdag og torsdag.
Martine kan kontaktes på mail rideskolen@egene.dk
Eller på telefon 2288 0707.
Karina Binau Larsen
Karina Binau Larsen har redet hele sit liv og har mange års undervisningserfaring. Derudover har Karina arbejdet i 10 år som pædagog. Karina har taget Falcks førstehjælpskursus: “Hest og rytter” og underviser også i Ryttermærker.
Karina underviser om onsdagen.
Karina kan kontaktes på mail karina@egene.dk
Kathrine Fogelstrøm
Kathrine har redet det meste af sit liv og har tidligere været aktiv konkurrence springrytter på Egene. Kathrine arbejder i en privat børnehave og læser samtidig til pædagog.
Kathrine er vikar.
Ponyerne og hestene
Vores rideskoleponyer og heste varierer i størrelse og temperament. Der er ponyer/heste for både begyndere og til den mere øvede rytter.
Nedenfor kan du se billeder af de ponyer og heste, Egene har på rideskolen.
Merlin
La Rosette
Dixie
Malthe
Kenaghe
Aisha
Don Pedro
Sunny
Priest Wood
Tarzan
Girl
Scotted lad
Snowy
Hjælper
Lørdag & søndags hjælper
Vil du gerne være hjælper om lørdagen, så læs videre.
Krav til hjælperne:
- Du skal være min. 12 år
- Have bestået Ryttermærke 1 og Ryttermærke 2
Skriv dig på kalenderen, som hænger ved tavlen i stalden. Der kan max være fire hjælpere og det er fungerer efter først-til-mølle princippet. Derefter skal du sende en sms til Karina på tlf 2193 7204 så hun ved hvem der kommer og hjælper.
Hjælperne møder i stalden kl. 9.00 og hjælper med at strigle, sadle op, trække og være klar til at hjælpe hvor der nu behøver hjælp.
Kl. 13.00 er holdene slut, og der skal hjælpes med at sadle af, strigle og eventuelt give hestene dækkener på.
Så skal der fodres, og bagefter skal alle hestene lukkes ud, og der skal muges i alle boksene.
Stalden og saddelrum skal ryddes op, der skal fejes og lyset slukkes.
Din hjælp udløser en ½ times ridning på de heste der går mindst (dvs. man kan ikke ønske hest).
Rigtig god fornøjelse som hjælper.
Part
Søndag i tidsrummet 9.00-12.00.
Søndagspart:
Du lukker alle ponyer og heste ind sammen med Birgitte og de øvrige parter kl. 9.00. Herefter skal der fodres og fyldes vand i badekarrene. Fodervognen skal altid være fyldt helt op.
Alle ponyer og heste skal efterses for skrammer og ødelagte dækkener.
Din partpony/hest skal strigles grundigt og ben skal vaskes og tørres. Også gerne de ponyer og heste, der ikke har nogen part.
Den første søndag i hver måned skal din parts udstyr pudses.
Der skal muges hver søndag og nyt underlag skal strøs i alle bokse. Hver part har ansvar for sin parts boks.
Der kan rides i tidsrummet 9.30-11.30 i max en time, og I skal forsøge at sprede jer lidt, så I ikke rider alle på en gang. Der skal rides ansvarligt, og du skal behandle din part som din egen pony/hest. Der må ikke springes, rides vildt, rides i skoven eller forlade Egenes område og ridning udenfor er kun hvis vejret tillader det.
Alle ponyer og heste skal være lukket ud senest kl. 12.00 og herefter er der ingen adgang på folden.
Ridehusreglerne skal læses igennem Ridehus og ridebane regler – 2016.
Hvis du ønsker en søndagspart så kontakt Martine. Pt er der desværre venteliste.
Rigtig god fornøjelse med din part.
Klubtøj
Du har mulighed for at købe Egene klubtøj. Tøjet er i vores grønne Egene farve og med hvidt logo. Du bestiller selv direkte på siden, hvor du udover størrelse vælger, om du vil have brystlogo eller ryglogo eller begge dele.
I første omgang kan der købes; Polo kort/langærmet, sweatshirt, kasket og mulepose. Giv besked hvis der er andre ønsker, så kigger vi på det. Køb her.
Ferie og lukkedage
Rideskolen følger som udgangspunkt Rudersdal kommunes ferieplan:
Efterårsferie: Mandag den 16. oktober – søndag den 22. oktober 2023
Juleferie: Torsdag den 21. december 2023 – onsdag d. 3. januar 2024
Vinterferie: Mandag den 12. februar – søndag den 18. februar 2024
Påskeferie: Mandag den 25. marts – mandag den 1. april 2024
Kr. Himmelfart: Torsdag den 19. maj – fredag den 10. maj 2024
2. pinsedag: Mandag den 20. maj 2024
Grundlovsdag: Onsdag den 5. juni 2024
Sommerferie: Fra lørdag den 29. juni 2024
Alle nævnte dage er inklusive – dvs. feriedage hvor rideskolen holder lukket.
Sommerridelejr
Rideskolen har igen i år tre ugers sommerridelejr. I år i ugerne 26-27-28.
Uge 26 og 27 er med overnatning fra mandag kl.08.30 til fredag kl. 15.00 og uge 28 fra mandag til torsdag fra kl. 09.00 –16.00, men uden overnatning.
Se mere information om ugerne her: Information om sommerridelejr 2023
Priser:
Ridelejr med overnatning mandag – fredag: Kr. 4.900,- / depositum kr. 2.450,-
Dagridelejr mandag – torsdag: Kr. 3.900,- / depositum kr. 1.950,-
Mandag den 23/1 kl 8.00 hænger vi tilmeldingsblanketter op i ridehuset. Udfyld en seddel og mail et billede af den til Martine på rideskolen@egene.dk
Der plads til 19 ryttere pr. uge og pladserne tildeles efter først-til-mølle princippet.
Tilmelding er først booket når depositum er betalt.
Bestyrelsen
Klubbens anliggender varetages af en bestyrelse på seks medlemmer. Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, kasserer og sekretær. Bestyrelsen er på valg ved ordinær generalforsamling, som afholdes i marts måned. Genvalg kan finde sted. Der kan på generalforsamlingen vælges 1-2 suppleanter til bestyrelsen. Bestyrelsesmøder afholdes mindst fire gange årligt og i øvrigt efter behov.
Formand – Carsten Fensholt
Næstformand – Peter Schmidt
Kasserer – Janus Fabricius Kierkegaard
Sekretær – Mette Rosa Esbensen
Medlem – Pernille Breum-Harild
Medlem – Heike Schauerte
Suppleant – Sine Frandsen
Bestyrelsen kan kontaktes på mail bestyrelsen@egene.dk
Tag endelig fat i os hvis I har spørgsmål eller gode input til vores bestyrelsesarbejde.
Udvalg
Stævneudvalg
Formænd:
Pernille Breum-Harild & Helle Sylvest
Medlemmer:
Janus Kirkegaard, Louise Kirkegaard, Heike Schauerte, Sine Frandsen, Helle Sylvest & Sigurd Nielsen
Kontakt: Staevne@egene-ridecenter.dk
Fonds- & sponsorudvalg
Formænd:
Mette Rosa Esbensen & Carsten Fensholt
Medlemmer:
Peter Schmidt, Carsten Fensholt, Mette Rosa Esbensen, Emilie Weilby, Alexandra Pichard Nielsen & Sigurd Nielsen
Kontakt: Metterosa@hrconsult.as
Samarbejds- og aktivitetsudvalg
Formand:
Emilie Weilby
Medlemmer:
Peter Schmidt, Heike Schauerte, Sine Frandsen, Pernille Breum-Harild & Martine Sandberg
Kontakt: emiliefhalby@hotmail.com