Kære rideskoleryttere og forældre
Det har været en STOR fornøjelse at starte rideskolen igen! Vi vil gerne takke jer alle sammen for at overholde retningslinjerne, så jeres børn og vores heste og ponyer igen har glæde af hinanden.
Forsamlings-forbuddet er nu hævet til 50 personer. Det betyder, at vi kan justere lidt på vores retningslinjer, men samtidig fastholde afstands- og hygiejnereglerne.
- Vi fastholder parkering på den offentlige parkeringsplads, og indgang til Egene via Høje Sandbjergvej og den lille ridebane.
- Husk at spritte hænder ved ankomst og at bruge handsker, og husk at holde god afstand.
- I bedes altid fordele jer rundt om ridebanen og selv sikre god afstand.
- Vi sørger for, at alt rideudstyr mv. er afsprittet.
- I må gerne selv gå i stalden og strigle og sadle op, men vær særlig opmærksom på at holde afstand i stalden og giv god plads til hinanden. Vær desuden opmærksom på ikke at være i stalden længere end højst nødvendigt. Ophold i stalden er kun for ryttere og max. en hjælper/forælder per rytter.
- Vi henstiller til, at man ikke opholder sig på Egene efter at hesten/ponyen er sadlet af / man er færdig med at ride.
- Vi henstiller til max 2 forældre/hjælpere/tilskuere i alt pr. elev. Ellers bliver vi hurtigt for mange.
Vel mødt på Egene
De bedste hilsner
Martine, Karina, Birgitte og Kathrine – samt bestyrelsen og Sigurd.