Beredskabsplan
Egene Rideklub har udarbejdet en beredskabsplan for klubbens faciliteter i forbindelse med brand og ulykker, som klubbens ansatte og øvrige nøglepersoner er/bliver instrueret i at effektuere. Vores beredskabsplan kan ses på diverse opslagstavler på Egene samt her på hjemmesiden under menupunktet RIDECENTER / SIKKERHED. Alle pensionærer og andre voksne og unge, der har deres daglige gang på Egene, må meget gerne læse dem igennem. Martine, Sigurd & Bestyrelsen
Indkaldelse til Generalforsamling 2021
Vi afholder generalforsamling enten mandag den 29/3 (TEAMS) eller mandag den 12/4 (Fysisk eller TEAMS). Forslag til generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest den 14/3 på mail: bestyrelsen@egene.dk. Den 15. marts - vi afventer regeringens udmelding om gældende forsamlingsforbud - lægger vi indkaldelse ud om det bliver 29. marts eller 12. april. Sæt kryds i kalenderen begge dage allerede nu! På glædelig gensyn. Bestyrelsen
HURRA!! Rideskolen åbner igen!!
Kære alle, Udmeldingerne onsdag den 24/2 betyder, at der fra på mandag må dyrkes udendørs idræt i foreningerne, og vi vil fra på mandag d. 1. marts have undervisning på alle vores hold udendørs. Vi afventer pt. de sidste retningslinjer om de praktiske forhold og forholdsregler og melder ud så snart, vi kender dem. VI GLÆDER OS MEGET TIL AT SE JER ALLESAMMEN !!
Rideskolen starter igen mandag den 10/8
Kære rideskoleryttere og forældre. Vi håber at alle har haft en dejlig sommerferie! Rideskolen starter op igen på mandag d. 10. august. Vi glæder os meget. Vi vil stadig være opmærksomme omkring Covid19/Corona, og derfor er det vigtigt, at I husker at spritte hænder ved ankomst til Egene (der vil være håndsprit ved de udendørs ridebaner og i rideskolestalden), at I holder afstand til hinanden og at I ikke deltager i undervisning eller som tilskuere/hjælpere, hvis I har symptomer på sygdom. Vi har fortsat ekstra fokus på rengøring. Vel mødt!
Stævne den 11-12 juli
Sæt kryds i kalenderen 11. og 12. Juli. Vi holder distriktsstævne for ponyer med individuelt distriktmesterskab (D1). Hold øje med DRF GO. Propositionerne er på vej. Vi har klasser fra LC til MB2. Vi glæder os !
Kære rideskoleryttere og forældre
09.06-20. Det har været en STOR fornøjelse at starte rideskolen igen! Vi vil gerne takke jer alle sammen for at overholde retningslinjerne, så jeres børn og vores heste og ponyer igen har glæde af hinanden. Forsamlings-forbuddet er nu hævet til 50 personer. Det betyder, at vi kan justere lidt på vores retningslinjer, men samtidig fastholde afstands- og hygiejnereglerne. 1. Vi fastholder parkering på den offentlige parkeringsplads, og indgang til Egene via Høje Sandbjergvej og den lille ridebane. 2. Husk at spritte hænder ved ankomst og at bruge handsker, og husk at holde god afstand. 3. I bedes altid fordele jer rundt om ridebanen og selv sikre god afstand. 4. Vi sørger for, at alt rideudstyr mv. er afsprittet. 5. I må gerne selv gå i stalden og strigle og sadle op, men vær særlig opmærksom på at holde afstand i stalden og giv god plads til hinanden. Vær desuden opmærksom på ikke at være i stalden længere end højst nødvendigt. Ophold i stalden er kun for ryttere og max. en hjælper/forælder per rytter. 6. Vi henstiller til, at man ikke opholder sig på Egene efter at hesten/ponyen er sadlet af / man er færdig med at ride. 7. Vi henstiller til max 2 forældre/hjælpere/tilskuere i alt pr. elev. Ellers bliver vi hurtigt for mange. Vel mødt på Egene De bedste hilsner Martine, Karina, Birgitte og Kathrine – samt bestyrelsen og Sigurd.
Kære rideskoleryttere og forældre
27.04-20. Vi glæder os rigtig meget til at komme i gang igen og se jer alle igen. Er sikker på vores Ponyer også savner jer. Vi håber på vi kan starte efter 10. maj, da vi der forventer at regeringen og de offentlige myndigheder har ændret reglerne for hvor mange der må være sammen til udendørs arrangementer. Vi har for at være på den sikre side valgt at følge retningslinjerne om forsamlingsforbud for mere end 10 personer, da vi selv ved halvering af holdene, vil komme op over 10 personer. De fleste jo har en forælder eller anden med til at hjælpe, og dertil kommer undervisere og staldpersonale. Vi er klar over enkelte rideskoler er startet op med halve hold o.s.v. og vi vil også vurdere dette eller lignende såfremt vi ikke kan starte med fuldt program fra 10 maj. Vi er i gang med at søge kompensation for de faste udgifter via de offentlige støtteordninger og vores revisor har godkendt at vi opfylder betingelserne. Vi søger for en 2 måneders periode som er 10. marts til 10. maj og forventer derfor at vi kan tilbagebetale opkrævningen for april (under forudsætning af at ansøgningen bliver godkendt) og som tidligere nævnt ikke opkræve for maj måned, således ingen kommer til at betale for undervisning, som man ikke har modtaget. Vi vil løbende holde jer orienteret over de næste 2 uger og krydser fingre for vi ses igen fra 10 maj. De bedste hilsner Martine, Sigurd & Bestyrelsen.
Hermed indkalder RIDEKLUBBEN EGENE til ORDINÆR GENERALFORSAMLING 25 maj 2020
ORDINÆR GENERALFORSAMLING
Mandag d. 25. maj 2020 kl. 19.00 i Cafeen
DAGSORDEN:
Velkomst ved formand Carsten Fensholt
1. Valg af dirigent og referent
2. Bestyrelsens beretning ved formanden
3. Uddeling af championats præmier 2019
4. Aflæggelse af regnskab og budget
5. Behandling af evt. indkomne forslag (se nedenfor)
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
7. Valg af revisor
8. Eventuelt
Eventuelle forslag skal sendes til bestyrelsen@egene.dk.
Klubbens årsregnskab kan udleveres ved henvendelse til klubbens kasserer på bestyrelsen@egene.dk.
Klubben vil byde på sandwich og vin/øl/vand. Husk tilmelding til metterosa@hrconsult.as senest den 10. maj 2020.
Husk at angive antal som deltager.
Vel mødt!
Med venlig hilsen Bestyrelsen
Carsten Fensholt, Stine Larnæs, Lisa Rekling & Mette Rosa Esbensen
Kære rideskoleryttere og forældre
11.04-20. Som følge af myndighedernes forlængelse af de gældende restriktioner ift. at begrænse spredningen af coronavirus fra 14. april frem til 10. maj, holder vi rideskolen lukket foreløbigt til den 10. maj 2020. Vi opkræver ikke betaling for maj måned.
Da vi har valgt at søge Folketingets nyligt vedtagne hjælpepakke om midlertidig kompensation for faste udgifter til danske virksomheder, håber vi på at kunne refundere jeres udgifter for april måned, hvor vi havde tvunget lukket af rideskolen. Lige så snart vi (forhåbentlig) modtager kompensation vil vi melde ud vedr. refusion for april måned.
Vi afventer myndighedernes udmelding for hvad der skal ske efter den 10 maj, men krydser fingre for at de (og Corona) tillader, at vi snart kan starte vores rideskole op igen. Hvis vi får mulighed for at åbne rideskolen i maj måned, vil de uger så kunne godtgøre for nedlukningsugerne i marts måned.
Vi takker for jeres store opbakning og forståelse for situationen – det betyder meget for os.
Vi håber på at kunne se jer og jeres børn igen meget snart.
De bedste hilsner
Martine, Sigurd & Bestyrelsen
Forsat lukning af rideskolen
Da myndighederne har forlænget alle nuværende initiativer for at begrænse spredningen af coronavirus frem til 14. april, holder Egene rideskole lukket indtil da. Vedr. opkrævning arbejder bestyrelsen på sagen og melder ud til alle i weekenden. Vi holder os løbende orienteret og melder ud når vi ved nyt for resten af april måned. Vi håber på jeres forståelse og opbakning. Martine, Sigurd og bestyrelsen